INDRETNING AF 78 STUDIELEJLIGHEDER
En grøn profil blev et fremtrædende element i indretning af 78 studieboliger på Rebslagervej i København.
Når du kommer ind i bygningen, mødes du af en svævende kaktus-beplantning i lyse atriumhal. Alle gange og offentlige områder er malet i støvede grønne nuancer, og alt interiør holdes i en lys og nordisk tone. Plakater, illustrationer, borde og andre møbler fra Kristina Dam blev brugt i indretningen af studieboligerne, som Kristina var ansvarlig for. Resultatet blev behagelige, inspirerende og velindrettede hjem som tages i brug af studerende fra hele verden.