Patricia Breinholm Nielsen

Kurator & Kommunikationschef

Hvordan ser du synergien mellem møbler/interiør og kunst, og hvordan komplimenterer de hinanden?

De to har altid haft krydseffekter på hinanden, hvilket højst sandsynligt hænger sammen med, at mange kreative var en del af samme professionelle såvel som sociale kredse. Men i dag ser vi, at for eksempel mode- og indretningsmagasiner begynder at zoome ind på ikke kun kunsthåndværk, men også kunst - og nogle har endda hele numre dedikeret til emnet. Dette giver meget mening. For ikke kun er begge optaget af æstetik og (ofte) det visuelle, men ofte har både designeren og kunstneren noget, de gerne vil dele. En historie eller en vision. I hjemmet kan de to komplementere hinanden ved at skabe en slags Gesamtkunstwerk, der afspejler ikke kun ejerens smag, men også deres egen personlige ideologi og overbevisning.

Kan du anbefale nogle kunstnere?

Der er så mange nye og spændende kunstnere at holde øje med. En kunstner som maleren Vilmer Engelbrecht Schultz, som vi i øjeblikket udstiller i vores rum, er bestemt en kunstner at se. Vi er meget glade for at kunne præsentere en soloudstilling med ham til foråret. En anden kunstner er billedhuggeren Josefine Winding, som for nylig er begyndt at arbejde i bronze. Hun er også et eksempel på en kunstner, som lykkes med at skabe synergi mellem kunst og indretning i sit skulpturelle sidebord Adesso. Til sidst vil vi også fremhæve Annette Bjarnhoff. Hun bringer naturens former, elementer, mønstre og teksturer til live i poetiske botaniske scenerier lavet af porcelæn, et skrøbeligt materiale, som har til formål at skabe bevidsthed om, hvor skrøbelig naturen er blevet.

Hvad er de aktuelle ”trends” indenfor kunstens verden?

En af de store ting ved kunst er, at vi ikke ser kortsigtede tendenser, men du kan helt sikkert tale om en bestemt generation eller skole af kunstnere. I de seneste par år har vi set mange kunstnere, der arbejder med yderst relevante og politiske emner, såsom feminisme, repræsentation og postkolonial teori. Vi ser også mange unge malere, som både er klassiske i deres tilgang til mediet, men også ekstremt nutidige, humoristiske og personlige. Bortset fra dette er det svært ikke at tale om NFT'er og hvad der sker i den digitale sfære lige nu.

Hvad er planerne for Arden Asbæk Gallery i fremtiden?

Vi er stadig et ungt galleri, men vi begynder også at definere os selv mere specifikt. Vi nyder at arbejde med den nye kunstscene og skaber en følelse af fællesskab omkring rummet. Vi har fokuseret meget på gruppeudstillingen som vores primære kanal, men vi har også spændende soloshows i pipelinen i 2022.

Fra vores styling af Arden Asbæk Gallery under 3 Days of Design