Case
Café Patio
Tilbagetrukket fra Helsingørs hovedgade ligger café Patio i en lille charmerende baggård med toppede brosten. På menukortet er baristakaffe, naturvin og udsøgte smagsoplevelser, men det er ikke kun menukortet, der er kræset for. Indretningen hos Patio er gennemtænkt ned til mindste detalje og tiltrækker gæster fra nær og fjern med sin rolige, stilrene atmosfære.
Det rå lokale med beton på gulvet er stilfuldt indrettet i zoner med fokus på naturlige materialer i egetræ, sten og rustfri stål, som sætter en minimalistisk stemning med klare referencer til Japan. På de svævende hylder står et eksklusivt udvalg af kuriositeter fra lokale keramikere og kunstnere, samt vores Column Bowl i olieret eg.
Centralt i rummet står Outline Chair og inviterer til hyggelige middage ved det store fællesbord. Fra de hævede siddepladser på Outline Bar Chairs kan gæsterne nyde udsigten til den charmerende baggård, og når kaffen indtages på den lave daybed bagerst i lokalet, serveres den på de elegante Japanese Trays.
Hver en detalje i indretningen hos Patio afspejler den japanske filosofi om enkelhed og funktion, som skaber en unik atmosfære, hvor gæsterne kan lade sig opsluge af både rum og tid, mens kaffen eller vinen nydes.