Journal
Gl. Kongevej 109
Styling af Kim Grenaas Lejlighed
10 år med Skulpturel Minimalisme
Styling case af Kim Grenaa
Edo - Et designsamarbejde med Amanda Betz & ELVO
2022 markerer 10-års jubilæet for Kristina Dam Studio og vores fokus på skulpturel minimalisme. For at hylde vores passion for håndværk og materialer lancerer vi Edo i et nyt samarbejde med den danske papirkunstner Amanda Betz.
INDRETNING PÅ RUNGSTEDGAARD HOTEL AF KRISTINA DAM
KRISTINA DAM MØDER ECCO LIVE JOURNAL
INDRETNING AF STUDIELEJLIGHEDER STRANDLODDEN KØBENHAVN
72 nye studielejligheder på Strandlodden, København. De nye studieboliger er fra 32 til 48 kvm og har op til 2 værelser. Alle lejligheder har plankegulve i egetræ, hvidt køkken fra HTH og badeværelse med bruseniche. Kristina Dam Studio har indrettet og designet viste studiebolig og har benyttet både nye og ældre møbler og accessories fra studiets kollektioner. Du får 15 min. til stranden, 600 meter til metroen og hele byen i cykelafstand
34 NYINDRETTEDE STUDIELEJLIGHEDER | KØBENHAVN
INDRETNING AF KONTOR FOR EJENDOMSUDVIKLER | KØBENHAVN
Kontoret ligger i en smuk og gammel ejendom med mange smukke arkitektoniske detaljer i hjertet af København. Når man kommer ind i kontoret mødes man af en spejl-skranke med lysegrå marmor plade – produceret specielt til indretningen. Spejlet på skrankens sider skaber et visuelt større rum og tjener samtidig som en rum-deler da den skærmer og adskiller det åbne kontormiljø for ankomst området på kontoret. Trenden indenfor kontorindretning er at gøre arbejdspladsen/kontoret mere hjemmeligt, rart og hyggeligt. For at løse denne opgave har Kristina Dam valgt at benytte mange forskellige materialer som er med til at bløde udtrykket op. Interiøret er holdt i rolige nuancer af grå som kombineres med møbler og accessories i varme materialer som eg, messing og stole i læder. Helt specielt er valget af gulvet fra Bolon, lagt i et smukt sildebensmønster (gulvet er tilmed også lyddæmpende). Gulvet spejler sig så smukt i spejlbordet. Kristina har valgt at benytte tunge gardiner til at adskille mødelokalerne og skabe varme i indretningen. Der er lavet flere specialdesignede og specialfremstillede løsninger til kontoret. Heriblandt kan fremhæves den indbyggede reol som så elegant er forsænket i væggen samt den smukke receptions-skranke, hvis spejlsider reflekterer rummet. Tonerne i indretningen er afstemt hele vejen igennem og bærer præg af kvalitet med enkle, elegante og funktionelle løsninger. Indretningen afspejler netop de værdier som ejendomsudvikleren, der har til huse her på kontoret, også gør sig umage med at implementere i deres byggerier rundt omkring i København.
INDRETNING & APTERING | STUDIEBOLIGER | DORTHEAVEJ | KØBENHAVN NV
Renoveringen af den tidligere kontorbygning i København blev påbegyndt for mere end et år siden. Kristina Dam Studio har stået i spidsen for hele apteringen og forvandlet hvert et hjørne af bygningen til et moderne studiebolig miljø. Entrémøbler blev speciallavet til entréen i bygningen. Taget blev omdannet til et rekreativt område hvor husets beboerne kan mødes, koble af og nyde solen. Specialfremstillede plantekasser / siddemøbler blev designet og bygget på stedet og danner rum for det uformelle møde mellem de 124 studerende der bor i bygningen. Nu mangler der kun at blive plantet træer, som vil sætte prikken over i'et og forvandle arealet til en smuk tagterrasse.
LEGENDS BUTIK & SHOWROOM
I Københavns gamle bydel har Kristina Dam Studios været en del af den indvendige styling af to herretøjsforretninger i København. Legends har netop åbnet deres anden tøjbutik i Tullinsgade i København. Legends kontaktede os fordi de ville starte et samarbejde omkring dele af interiøret og ellers bruge vores designs sammen med deres eget fransk inspirerede interiør. Se indretningen med blandt andet vores Grid Coat Stand og skræddersyede reoler.
INDRETNING AF STUDIELEJLIGHEDER I KØBENHAVN
Kristina Dam Studio udvalgt til at indrette 124 studielejligheder på Dortheavej i København. Studie-lejligheder eller Studenter-lejligheder bliver stadig mere populære i København. At bo på et begrænset antal kvm kan være yderst udfordrende - især når der skal indretningen smukt og funktionelt. Mange bryder hovedet med hvordan de mest effektivt kan få en funktionel studielejlighed. Der er naturligvis dusinvis af muligheder hvorpå man kan gøre interiøret praktisk og stadig holde et æstetisk design. Det minimalistiske fokus i Kristinas designs og den Skandinaviske glød udgør et perfekt match, når der skal indrettes og bidrager til at studielejlighederne ikke ender med at være rodede og ufremkommelige. Kristina besluttede at bruge en blanding af H & M Home og IKEA produkter og samt møbler fra sin egen kollektion. Som du kan se, ser showroomlejlighed lys og funktionelt ud.
FRA LAGERHAL TIL SUPER FASHIONABELT SHOWROOM
Da Metz AS ønskede at omdanne deres tidligere lager til et moderne og elegant showroom faldt valget på Kristina Dam at indrette og projektstyre hele entreprisen.Fra ændringer i de faktiske konstruktioner til kontakt med entreprenøren samt beskæftigelse af arbejdere til indretningen og afslutningsvis den endelige styling af showroom'et. Et massivt 850 kvadratmeter interiør-projekt bestående af alt fra selve showroom og trendzones til køkken og indretninger af kontorer. Tjek de smukke indretninger med blandt andet vores Large Dome Vases samt belysning med den enestående Cylinder Lampe.